"Aarhusianske Bullet Train Blast er på skinnerne igen med en opfølger til deres andet album, Nothing Remains, fra 2012. Det er ikke fordi, opskriften er ændret voldsomt meget. Det er fortsat rock og rul af den hårde og guitarbaserede slags, hvor der er få dikkedarer, og tempoet for det meste er højt ... Det eneste, der trækker en smule ned, er, at der blandt de 12 er enkelte sange, som halser bagefter hovedfeltet kvalitetsmæssigt".