"Det udtryk, The Knife dyrker på »Shaking The Habitual«, kalder på polariserede lytterdomme: Enten er der tale om et radikalt mesterværk, eller også er det et regulært makværk. Men jeg er altså endt et sted midt imellem. Altså med et skuldertræk. For nok har det været spændende at bevæge sig ind i albummets mørke, let manierede univers, men »Shaking The Habitual« kræver altså mere, end den giver".