30-årige Ameera er ikke populær hos sine arabiske forældre. Hun fravalgte ægteskab med en muslimsk mand og nu er hun i stedet kæreste med David, som hun holder hemmelig for sine forældre. Men så bliver hun gravid. Chick lit om at vokse op mellem to kulturer. For især yngre voksne.
Ameera nyder både sin frihed sammen med den sexede David og at blive forkælet hjemme hos sin forældre. Men da hun ved et uheld bliver gravid med David er gode råd dyre. Skal hun bare få foretaget en abort? Hun og David er slet ikke i nærheden af at drøfte giftermål, faktisk har hun ikke engang mødt hans rige mor. Der opstår selvfølgelig panik, da hun afslører hemmeligheden for sine forældre. Hvad vil resten af det arabiske samfund ikke sige? Det er dog muligt at finde en pragmatisk løsning på hele miseren: Ameera og David kan blive muslimsk gift. Men David ønsker ikke at konvertere til islam og måske vil Ameera heller ikke giftes med en, der føler sig tvunget til det.
Skøn roman om den svære kærlighed og chick lit med den ekstra udfordring, at hovedpersonen skal navigere mellem to kulturer. Historien er varmt og positivt fortalt og selvom du ikke har læst 1. bog Ti kameler for Ameera, kan du sagtens hoppe med på vognen her.
Kulturforskellene er også i fokus i Helen Hoangs BryllupstestenDet kan arrangeres, men du kan også kaste dig ud i den fremragende tegneserie Det kan arrangeres af Huda FahmyKulturforskellene er også i fokus i Helen Hoangs Bryllupstesten, men du kan også kaste dig ud i den fremragende tegneserie af Huda Fahmy.