Books / fiction for children / pegebøger

Shh! : hvor sover dyrene?


Description


Pegebog. Dyrene sover. Har du lyst til at hjælpe med at vække dem?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. June 2013

By

By

Rikke Skram-Skuldbøl

d. 17. June 2013

Målgruppen for de to pegebøger starter ved 2 år. De søde, rare og nuttede forsider er iøjnefaldende og vil uden tvivl formidle bøgerne.

Begge bøger har dyr som tema. I Shh! : hvor sover dyrene fortælles på hvert opslag om et nyt og sovende dyr, som læseren kan være med til at vække. Alle opslag indeholder en flap og bag den findes det samme dyr i vågen tilstand. I Grrr! : hvad siger dyrene? findes der på samme vis et nyt dyr på hvert opslag samt en flap. Læseren spørges, hvad dyret siger. Under flappen ses dyret, mens det siger sin lyd. Illustrationerne er udformet enkelt, naivt og uden for mange detaljer i Liesbet Slegers karakteristiske streg. Farvevalget er klar og iøjnefaldende. Teksten er kort og indbyder til dialog. Bøgerne er udformet i kraftigt pap og er således egnede til biblioteksbrug.

Bøgerne kan sammenlignes med andre titler af forfatteren, men også med andre bøger om dyr - fx Min lille bitte bog om dyr af Roger Priddy.

To dejlige bøger som vil vække glæde hos målgruppen. De bløde og trygge illustrationer vil danne en god ramme for en hyggestund samt god mulighed for at gå på opdagelser bag flapperne, mens der indstuderes og gentages dyrelyde.



Information and editions