Novellernes univers er Vesterbro's slum, Westsumpen, de mennesker, der skildres, er samfundets tabere, invalidepensionister, fallerede musikere, sære eksistenser, der befinder sig igrænselandet mellem normalitet og galskab. Deres hverdag er trist, de er bundet til håbløsheden og har kun en diffus drøm at klynge sig til: tanken om at danse på en hvid blomstermark,forestillingen om en by med hvide slotte og grønne haver. Karakteristisk for novellerne er det selvbiografiske præg, der også var tydeligt i forfatterens roman Drømmeflygtningen fra 1978. Flerenoveller er skrevet i en abrupt tone, i et talesprog som monologer. Et gennemgående motiv er kvinden, der er totalt besat af en mand, som hun kalder gud eller geniet. I nogle noveller slårforelskelsen over i paranoia eller masochisme, i andre noveller bruger kvinderne kærligheden til de uopnåelige mænd som en drivkraft til at ændre deres situation. Opfattelsen af manden ses i sinyderste konsekvens i den brutale voldtægtshistorieSkønne. En spændende novellesamling, der har sine ligheder med Kirsten Thorup's Baby, og hvis styrke ligger i de bevægende portrætter, denironiske distance og den forløsende humor.