Games / computergames

Shovel Knight : treasure trove


Description


Platformspil. Som Shovel Knight skal man nedkæmpe Order of No Quarter og deres onde leder The Enchantress. Udgivelsen indeholder fem spil, bl.a. en sidescrollende 2D platformsspil samt et kampspil.

Keywords


Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2019

By

By

Thomas W Jensen

d. 18. Dec. 2019

Action-adventure-platformsspil og kampspil i samme udgivelse. Målgruppen er fra cirka 10 år.

I Shovel Knight : treasure trove bliver landet regeret af 8 personer, der udgør Order of No Quarter, som ledes af den skrappe "The Enchantress". Som Shovel Knight skal man nedkæmpe dem alle. Man får hele fem spil i udgivelsen. Gameplayet består primært af to typer. En i klassisk 2D platformsspil, hvor Shovel Knight skal hoppe, grave og kæmpe sig gennem forhindringerne - og diverse bosses. Desuden er her bl.a. også en mere kampspils-agtig gameplay, hvor man kan vælge at kæmpe med flere avatarer. I Shovel Knight showdown kan op til 4 personer spille sammen i multiplayer. Grafikken er i 8 bit-stil og giver mindelser om tidlige Mario Bros spil. Sprog engelsk.

Et spil der nok primært vil tiltale nostalgikere, som er vokset op med 2D-sidescrollere som Super Mario Bros, Wonder Boy m.fl. Hver for sig er de fem spil ikke overvældende indholdsrige, men tilsammen er der mange timers underholdning og masser af humor. Grafik og lyd fungerer fint, men styringen kan til tider være lidt vanskelig at mestre. Sværhedsgraden passer med en målgruppe fra 10 år. PEGI er 7, med ikon for ikke-realistisk vold.

Shovel Knight er et crowdfundingsprojekt finansieret af elskere af 8-bit platformsspil. Derfor kan den selvfølgelig bedst sammenlignes med spil i den genre.


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2015

By

By

Finn Christiansen

d. 23. Nov. 2015

Klassisk 2D-platformspil med 8bit-grafik. Kæmp og hop dig gennem farefulde baner i et middelalderligt fantasy-univers. For voksne spillere.

Dette ligner et 8bit-spil fra 1980'erne, men er et moderne spil fra 2014, som blev finansieret via Kickstarter. Man spiller en ridder og målet er at nedkæmpe "The order of no quarter", vha. magi og skovl! Imens skal man samle skatte, som bruges til indkøb af udstyr og opgraderinger ved købmænd i byerne. Sproget er engelsk.

Man må ikke lade sig narre af den forhistoriske 8bit-stil, for dette er et veldesignet og gennemtænkt platformspil, som samtidig er ekstremt udfordrende. Men det er også et nostalgi-trip tilbage til fx NES-konsollen, hvor både grafik, lyd og sågar menusystem er holdt tidstypisk og meget bruger-uvenligt. Mange vil finde spillet for svært og frustrerende og sikkert også for grimt og oldnordisk. Men spillet har gået sin sejrsgang siden udgivelsen i 2014, hvor det af mange medier var med i opløbet til årets spil, uanset genre. Spillet vil tiltale voksne, nostalgiske platform-eksperter, som stadig har supermotorikken og reflekserne i orden. PEGI: 7 og et malplaceret ikon for vold.

Den klassiske Castlevania-serie (1986-) fra Konami er meget lignende. Det nyere Castlevania - Lords of shadow 2 (Playstation 3) er i 3D.


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2015

By

By

Henrik Schou

d. 21. Oct. 2015

The Enchantress og de 8 medlemmer i The Order of No Quarter holder Shield Knight fanget. Den eneste, der kan redde hende, er hendes udkårne Shovel Knight. Fra 10 år.

Selvom The Enchantress har forskanset sig i The Tower of Fate, skal der mere end mursten og fjendtlige riddere til at stoppe Shovel Knight! Spillet er et klassisk 2D sidescrollende platformspil præsenteret i 8-bit grafik inspireret af 1980'erne. Spilleren er Shovel Knight, der med sin spade kan slå fjender ihjel eller grave skatte frem. Hans mål er altid at bevæge sig til slutningen af banen og forcere eventuelle forhindringer, der måtte være i vejen. Der er skjulte skatte og andre bonusser på hver bane, så det kan betale sig at undersøge dem grundigt. På helt klassisk vis afsluttes hver bane med en boss.

Spillet er et humoristisk og respektfuldt forsøg på at skabe et af den slags spil, der var super populære på spilkonsoller i 1980'erne. Det lykkes næsten og der er da også noget herligt nostalgisk ved Shovel Knight. Historien er sjov og velfortalt, der er stor iderigdom i banedesignet og sværhedsgraden er hård og udfordrende - dog uden at være nådesløs. Sprog: engelsk. PEGI 7.

Shovel Knight, der oprindeligt er finansieret via Kickstarter, er baseret på klassiske træk fra en hel genre, så spillet trækker fra mange kilder - blandt andet de klassiske Super Mario spil.


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2019

By

By

Henrik Schou

d. 3. Dec. 2019

Ridderne i "The Order of No Quarter" holder, sammen med "The Enchantress", Shield Knight fanget i "The Tower of Fate". Den eneste, der kan redde hende, er hendes udkårne Shovel Knight. Fra 10 år.

Spillet er et 2D sidescrollende platformspil inspireret af den klassiske 8- og 16-bit æra. Spilleren er Shovel Knight, en ridder, der med sin spade kan slå fjender ihjel eller grave skatte frem. Hans mål er altid at bevæge sig til slutningen af banen og forcere eventuelle forhindringer og eventuelt finde skjulte skatte på hver bane. På helt klassisk vis afsluttes hver bane med en boss. Treasure trove-versionen indeholder udvidelserne Plague of shadows og Specter of torment, samt de to helt nye udvidelser King of cards og Showdown, der tilføjer nye eventyr, en ny sværhedsgrad og multiplayerkampe.

Der er noget herligt og nostalgisk ved Shovel Knights humoristiske og uhøjtidelige tilgang til genren. Spillet er oprindeligt udgivet i 2014, men har siden vundet stor kritikerros og spillet er konverteret til stort set samtlige konsoller på markedet. Historien er glimrende, sværhedsgraden er høj, men ikke frustrerende og de 4 nye udvidelser tilføjer mange timers ny underholdning. På engelsk. PEGI 7.

Spillet er oprindeligt finansieret til PC via Kickstarter og er i sin grundtanke inspireret af klassiske spil som fx. Super Mario World. Spillet findes til andre konsoller fx. Shovel Knight på bibliotekerne.