Sidemanden

Aakesons tredje deciderede voksenbog er samtidig hans første novellesamling efter de to romaner Min Laslo (93) og den absolut interessante Lyden af Eva fra sidste år. Samlingen er enkombination af helt korte prosatekster og længere, mere traditionelle historier med handling og pointe. De første er sindbilleder, stemninger eller 'statements' af let eksperimenterende art. Desidste gengiver, når de er bedst fx. en moderne eksistentiel absurditet holdt op mod normaliteten tæt på 60'ernes modernistiske prosa i Sørensens Sære historier og Seebergs små mesterværker iEftersøgningen. Hvor det lykkes, er det godt som i titelnovellen 'Sidemanden' omen hr. Menigmand, hvis kontor og job en dag forsvinder i et stort kafka' sk konsortium, mens han fortsætterufortrødent, uden at nogen bemærker det. Men har historien relevans i dag i disse 'afbureaukratiserende' tider? Hovedindtrykket er en samling historier, der til trods for deres sprogligeulastelighed, ofte savner nødvendighed ellerbegrundelse, og hvor den bærende idé flere steder er for spinkel. En dansk udgivelse i den såkaldte gråzone, der, hvis den ikke formidles effektivt tilmålgruppen, risikerer et liv som hyldevarmer.

Read the full assessment