Sidste rejse til Phnom Penh

Personlig skæbnefortælling og biografi, der kan formidles bredt både til vante biografilæsere, og de som ellers helst læser romaner. Kan måske også formidles til nogle af dem, som søger hylden med bøger fra Virkelighedens verden.

Jesper Huor er født 1975 af en svensk mor og en cambodjansk far. Er i dag journalist og bor i Sverige. Det er hans første bog. En dag i 1977 forsvinder faderen pludseligt. Senere erfarer sønnen, at faderen har tilsluttet sig Pol Pots Røde Khmerer i hjemlandet Cambodja. Og den personlige skæbnefortælling er således også en beskrivelse af en af verdens mest blodige revolutioner; 3 millioner mennesker dør på blot 4 år. Forfatteren rejser som voksen til Cambodja for at søge sin fars skæbne og ikke mindst finde netop de svar han så smerteligt mangler. Svarene søger han bl.a. ved at opsøge det som er tilbage af faderens familie i Cambodja og ved at tale med overlevende topfolk fra De Røde Khmerer. Det er fascinerende og uhyggelig læsning. I en skole i Phnom Penh som de Røde Khmerer brugte som torturcenter er vægge med fotos af de 14.000 fanger ført hertil som forrædere mod Pol Pots rædselsregime. Kun 10 overlever. På den væg finder forfatteren et foto af sin far. Men svarene blafrer endnu i vinden. Måske for altid?.

Der findes ikke andre lignende fortællinger fra Cambodja.

Der er skrevet en del om Pol Pots Cambodja, men denne gribende og velskrevne skæbnefortælling kommer uhyggeligt tæt på en af de helt store tragedier for menneskeheden.

Read the full assessment