Books / fiction for children

Sigurds traktor


Description


Billedbog. Sigurd er kun 6 år, og han bor på en gård. Han elsker traktorer. Han vil spare sammen til en, og har snart fødselsdag, så måske ...

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

Bogen er egnet til brug med børn fra 5 år. Børn og voksne der skal lære lidt om livet på landet, kan helt sikkert starte her, og de børn der allerede bor der vil nyde bogen på et trygt grundlag.

Dette er den fjerde billedbog i forlagets serie om livet på landet, og forfatter og illustrator kendes fra de forrige bind i serien Børneliv på landet, som fx Petras ko. Illustrationerne fylder hele opslag, og siderne danner en kvadratisk flade i opslået format. Billederne er som vanligt farvelagt med akvarelfarver, i øvrigt i samme stil som i de forrige bind. Teksten er beskrivende, fortællende og detaljeret, fungerer fint til de detaljerede og realistiske billeder. Perspektiverne er ikke altid perfekte, men det er heller ikke bogens mål, men derimod at beskrive en drengs eget liv og dets plads i det store perspektiv, den megen plads, jorden og maskinerne der arbejder på den. Det lykkes fint. Sats i vanlig stor og rundt format. God forside med rimelig god bagsidetekst.

Vi har ikke mange bøger om emnet, og slet ikke om denne specielle vinkel, men vi har da fx Søren Ryges bøger om Malthe i de 4 årstider på landet, som Malthes vinter (1993), men disse bøger kommer et spadestik dybere.

Serien er måske ikke det mest glatte og smarte, men de fungerer indenfor egne rammer og virkelighed i fin stil. Der er genkendelse for nogle unge læsere og let identificerbare oplevelser for andre læsere, der ikke kender miljøet på landet på forhånd.