Bogens omslag er så lysegrønt som håbet og som havet en sommerdag, og hvert kapitel indledes med en charmerende vignet. En perle af en oplæsningsbog, der begynder, hvor Siki og Lillemor slap. En varm og dejlig fortælling om at holde af, turde tro på sine følelser og om de mange bånd, der kan knytte mennesker sammen. Den er solidarisk med sine personer, både de voksne og børnene, og ikke mindst med Siki, der udvikler sig til en stærk og selvstændig 8-årig. I sommerferien drager han og Lillemor til Grækenland for at finde Siki's græske rødder. Det giver anledning til en forelsket skildring af livet og menneskene på en græsk ø. Men selv om der er herligt, er hjemme alligevel Parkvejen, morfar, skolen og kammeraterne og ikke mindst Jørgen, den logerende som både Siki og Lillemor holder så meget af, men som de er lige ved at miste, fordi Lillemor først tør tro på kærligheden, da den er ved at glide hende af hænde. Men da bogen slutter er den lille familie på to blevet til en på tre. Ikke den man tror, når man ser titlen, men en glad, svensk kernefamilie med åbenhed og kærlighed, der omfatter alle de mennesker, der gør Siki's liv lykkeligt.