Books / nonfiction / opskrifter

Sild i Norden


Description


Kort om sildens historie samt om kendte restauranter i de nordiske hovedstæder med opskrifter på en silderet fra hver restaurant.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 1997

By

By

Liselotte Henriksen

d. 18. Dec. 1997

Halvdelen af de fisk, der fanges i verden, hører til sildefamilien. I Norden er silden en del af det fælles kulturhistoriske arvegods, hvadenten det nu er nordmændenes store atlanterhavs- og nordsøsild, danskernes fede kattegat- og bornholmersild, eller svenskernes og finnernes lille strømming. Forfatteren, der mest er kendt for sine natur- og kulturhistoriske bøger, især fra Nørrejylland, er oprindeligt hotelmand. Han tager læseren på en rejse gennem sildens historie og videre til de fire nordiske hovedstæder. Her præsenterer han, med flotte farveillustrationer, 7-8 af hver bys bedste, men ikke nødvendigvis fornemste, restauranter. Hver giver en sildeopskrift eller to, en enkelt præsenterer et helt sildebord. De i alt godt 40 opskrifter rækker fra det helt enkle, sild med æggeblomme, til det mere raffinerede, som f.eks. orientalsk sildebylt med krydret mangosalat. Sildeopskrifter finder man også i almene danske kogebøger, og specialiseret i f.eks. Lotte Havemanns Bogen om sild (Ny udg. 1984), Hugo Jensens Røgede og spegede Bornholmere (2. udg. 1993) eller Knud Svendsens Sild på 300 måder (1971). Litteraturhenvisninger.