En gammel vennegruppe, juleaften, intriger og en katastrofe der truer med at udrydde hele menneskeheden! Det er nogle af ingredienserne i denne genrehybrid hvor dramaet møder den sorte komedie, katastrofefilmen, gyseren og ikke mindst julefilmen. Ikke for børn.
På et hyggeligt landsted i England mødes en vennegruppe der har kendt hinanden i mange år. Der er også kommet børn til. De skal fejre jul sammen. Der er intriger, børn der skændes, forbudte følelser og den slags der hører hjemme i et godt juledrama. Men så er der også noget andet. En miljøkatastrofe har skabt en gassky der ruller hen over Jorden, den truer med at dræbe menneskeheden. Regeringen har udleveret piller, som man skal tage, lige før gassen kommer, så man kan dø i ro og fred! Så snart bliver julehyggen og intrigerne erstattet af frygt, gru og en masse sort humor. Og hvad sker der når gasskyen kommer?.
En meget veloplagt og gennemtænkt genrehybrid. Både personerne og replikkerne sidder lige i skabet og det gør doseringen af de forskellige genreelementer også. Det er morbid underholdning og den korte spilletid gør, at konstruktionen aldrig kollapser. En både overraskende og anderledes film hvor man har smagt alle ingredienserne før, dog bare ikke i denne form for opskrift. Et muligt bud på en fremtidig juleklassiker?.
Andre skæve julefilm som Rare exportsScrooged : from the land of the original Santa Claus og ScroogedAndre skæve julefilm som Rare exports : from the land of the original Santa Claus og .