Books / fiction for children / roman

Silje hjælper Lulu


Description


Silje er på skiferie. Hun møder Nanna, som er ked af det, fordi hendes hund sidder fast mellem to sten. Kan Silje mon hjælpe?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Jan. 2012

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 30. Jan. 2012

Sjette bog i serien om Silje, som henvender sig til begynderlæserne i 1. klasse (6-7 år). Bogen har lix 5/let 14.

Silje er igen på ferie med mor og far. Denne gang er det skiferie. Silje cykler med kælken ud til en høj bakke. På vej derud møder hun Nanna, hvis hund sidder fast mellem to sten. Silje hjælper hunden fri, og hun har fået en ny ven, Nanna. Sammen tager de ud og kælker. Sproget er klart og uden beskrivelser, og teksten er sat med korte linjer. Jan Solheims let karikerede illustrationer understøtter på fornem vis teksten. Derudover fortæller tegneren en parallelhistorie om en egernfamilie, der muntrer sig i sneen. Bogen har en god bagsidetekst og en indbydende forside, der fornemt beskriver bogens tema.

Bogen lever op til de foregående bøger i serien om Silje fra makkerparret Per Østergaard/Jan Solheim.

En lækker og indbydende letlæsningsbog af høj kvalitet til begynderlæserne i 1. klasse. En vedkommende hverdagshistorie for målgruppen, som sikkert vil tage lige så godt imod den som de andre bøger i serien.