Books / nonfiction for children

Simba : børnenes bog om vilde dyr i Afrika


Description


Om dyrene i nationalparken Masai Mara i Kenya.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2008

By

By

Bo Knudsen

2008

Ændringerne i forhold til 1997-udgaven er forholdsvis små. Så derfor er det stadig en indbydende bog om dyrelivet på Afrikas savanne. Især til oplæsning for de ca. 4-7-årige.

Simba betyder løve på swahili, og med en flot løveunge på forsiden passer det fint. Men der fortælles også om savannens øvrige dyr: Zebra, giraf, flodhest, bavian, gepard, vortesvin, næsehorn m.fl. De meget flotte, stemningsfulde farvefotos er det centrale i bogen, og de fylder nok ca. 9/10. At der også er en fin, fortællende tekst, der egner sig godt til oplæsning, er med til at gøre bogen meget helstøbt. Først og fremmest til hyggeoplæsning og i mindre grad til faktasøgning og fx opgaveskrivning. "...ny og omarbejdet udgave ... med mange nye og fantastiske fotos ..." siger bagsiden. Og vel er der ny oversættelse, ca. 10 sider mindre og udskiftning af nogle af billederne. Men sammenlignet med 1997-udgaven, er der efter min mening ikke væsentlige forskelle.

Ligner og bruges som udgaven fra 1997. Der findes andre bøger til oplæsning for målgruppen. Mere faktaorienteret er Vandhullet (2005/38).

Det væsentligste ved denne nye udgave er ikke ændringerne, der er forholdsvis små, men at man nu har chancen for at genanskaffe bogen, hvis den gamle skulle være slidt op. Dejlig bog om dyrene i Afrika.