Music / operafilm

Simon Boccanegra


Reviews (20)


MusicalCriticism

2008

By

By

Dominic McHugh

2008

"Levine paces the score brilliantly in the pit, however, and the performance is never less than engaging because of the excellent playing of the orchestra. The subtlety of the strings in the Prelude and the consistently high standard of brass playing from start to finish are strong points of a vocally uneven performance. For my money, the Te Kanawa-Solti-Moshinsky combination is preferable, but Boccanegra is such a riveting example of Verdi's art that another recording is always welcome, and Milnes fans will be delighted".


MusicWeb international

2020 July

By

By

Robert Cummings (musikanmelder)

2020 July

"Recommended: In this production ... the story is updated to current day-well, sort of. The Prologue occurs twenty-five years before the other three acts ... The singing by the principals is excellent. Luca Salsi in the title role gives a most compelling performance. His voice is strong and rich throughout his range, and his dramatic skills are thoroughly impressive ... Latvian soprano Marina Rebeka makes a very fine Amelia ... But the great singing doesn't end with these two: Charles Castronovo as Gabriele Adorno is another standout in this cast ... Great as the singing is, much of the success of this performance must be credited to Valery Gergiev and the Vienna Philharmonic ... It would be hard to imagine a better performance on the orchestral end of things ... I think most Verdi mavens and a good many discriminating lovers of opera ... will find this new Boccanegra a most rewarding addition to the catalogue".


Jyllands-posten

d. 22. Oct. 2008

By

By

John Christiansen

d. 22. Oct. 2008


Kristeligt dagblad

d. 2. May 2012

By

By

Peter Dürrfeld

d. 2. May 2012

"Plácido Domingo ... synger og agerer om ikke som i ungdommens vår, så dog med sin velkendte udstråling og stemmepragt ... Ikke et øje i La Scala er tørt ... Forestillingens dirigent Daniel Barenboim gør det ikke overraskende fremragende i orkestergraven ... Iscenesættelsen af Federico Tiezzi er minimalistisk på den gode måde; mange fine påfund og en meget høj grad af æstetik. Det er alt i alt en dvd, man ikke alene kan anbefale inkarnerede Domingofans ... men alle operaelskere".


Politiken

d. 16. Dec. 2010

By

By

Thomas Michelsen

d. 16. Dec. 2010

"Tenoren Domingo synger disse toner med en lethed, Verdi ikke havde planlagt ... Det lyser fra ham, og både scenisk og vokalt er hans udstråling personlig og stærk. Hvad der gør denne optagelse fra London fremragende, er desuden det temmelig udsøgte hold af sangere, der besætter partierne omkring det store navn ... Orkestret under Pappano er lige så levende, brændende og klart som faklerne på scenen. De leverer en fest af detaljer".


Jyllands-posten

d. 20. Jan. 2010

By

By

John Christiansen

d. 20. Jan. 2010


Kristeligt dagblad

d. 26. Sep. 2007

By

By

Mikael Garnæs

d. 26. Sep. 2007

"En musikalsk særdeles kompetent og scenisk ganske traditionel forestilling. Solti styrer solister, kor og orkester med skarpsleben akkuratesse og den for ham karakteristiske vitalitet ... Sangerholdet er første klasses - på alle poster en tak bedre, end hvad vi kunne opleve på Den Kongelige Opera - med den æteriske sopran Kiri Te Kanawa som stjernen. Man kan ikke påstå, at det skuespilmæssigt slår gnister ... men musikalsk er det godt".


Jyllands-posten

d. 19. Jan. 2011

By

By

John Christiansen

d. 19. Jan. 2011

"Domingos velklingende dybde har givet ham en god støtte som tenor. Derfor giver dogen i Genua ham ikke problemer ... Han har altid ydet det fornemme - ikke mindst her. De menneskeligt-psykologiske aspekter uddybes ... Antonio Papano dirigerer en pragtfuld opførelse for både kendere og nybegyndere".


Fono Forum

2007 August

By

By

Gerhard Persché

2007 August

"Thomas Hampson singt die Titelpartie einfühlsam ... Der die Partitur interessant ausgelegende Wien-Debütant Daniele Gatti zügelt das Orchester im Fortissimo, so kann Hampson sich auch in den Forte-ausbrüchen gut in Szene setzen. Christina Gallardo-Domâs als Amelia wirkt in der vokalen Formung eher uneinheitlich und teils forciert".


BBC music magazine

2006 August

By

By

Michael Tanner (musikanmelder)

2006 August

"This production of Peter Stein is happily ungimmicky, lucid, but simple to a fault. There is virtually no scenery, and what there is doesn't convey the strong atmosphere of this piece ... Daniele Gatti'a conducting is efficient, but without Abbado's unique insights".


BBC music magazine

2021 October

By

By

Alexandra Wilson (musikanmelder)

2021 October

"Though not on the face of it an obvious Verdian, Christian Gerhaher gives a winning performance as the eponymous Doge, bringing all the nuance to the text that we would expect from a master of the Lieder genre. Jennifer Rowley (Amelia) boasts vocal sumptuousness and a certain mature poise ... Overall, a class act".


Operabladet Ascolta

(2008) 26. årgang nr. 5

By

By

Henrik Marcussen

(2008) 26. årgang nr. 5

"Denne ældre tv-optagelse afslører ganske vist billedmediets tekniske fremgang gennem forløbne 16 år, men er også et bevis på en fremragende opsætning ... Den er inciterende, undertiden næsten agressivt ledet af en dynamisk Solti med øje for alt omkring sig ... Således meget at glæde sig over, en smuk scenografi, glimrende kor, ædle figurfremstillinger og gode sangerpræstationer".


Operabladet Ascolta

(2011) 29. årgang nr. 5

By

By

Henrik Marcussen

(2011) 29. årgang nr. 5

"Domingo ... leverer en pragtpræstation ... Rollen som simon Boccanegra gennemspilles med værdighed, patos og med den indbyggede aldersbetingede autoritet, der indgår i dette parti ... Besætningen nyder derudover godt af friske yngre kræfter som Poplavskaya, yndefuld og med stor indlevelse, og Callaja, impulsiv og ... med stor tenorrøst. Pappano går til biddet med stor ildhu og rendyrket fornemmelse for det drama og den spænding, som er Verdis særkende".


Fono Forum

2011 März

By

By

Manuel Brug

2011 März

"Pappano hat Sinn für die intimen Bekenntnisse wie das ausufernde, doch stets kontrollierte Chor-Tableau ... Der [Domingo] hört sich zwar immer an wie ein tief singender Tenor, ist aber von einer anrührenden Ehrlichkeit, Grösse und väterlichen Güte - und fügt so seiner immensen Rollengalerie nicht die unwichtigste hinzu".


Klassisk

2011, nr. 21

By

By

Steen Chr. Steensen

2011, nr. 21


Klassisk

2020, nr. 58

By

By

Steen Chr. Steensen

2020, nr. 58

"En stol med fire ben i forskellig længde, er den blevet kaldt - og 'Simon Boccanegra' er blevet lidt af et stedbarn blandt Verdis operaer. Det får dog ikke Andreas Kriegenburg til at ryste på hånden. Han har ført operaen op til en nutid med mobiltelefoner og iPads, et gigantisk marmorpalads og mennesker at identificere sig med ... Barytonen Luca Salsi spiller og synger rollen [som Boccanegra] med overbevisende sans for denne tragiske skæbne ... Som en understregning af opsætningens høje kvalitet sørger dirigent Valery Gergiev for kompetent orkesterspil, der understøtter sangere og drama i alle facetter ... Det er en vedkommende 'Simon Boccanegra', og mere kan man ikke forlange".


Fono Forum

2021 Oktober

By

By

Manuel Brug

2021 Oktober

"Fabio Luisis herzlich mittelmässig Dirigat und die bieder-brave Besetzung ... Herausragend wird diese Produktion allerdings durch die Interpretation der Titelrolle durch den deutschen Liedbariton Christian Gerhaher, der längst auch regelmässig mit der Oper flirtet ... Und doch packt diese intensive Aneignung eines komplexen Charakters, der eben ein Gerhaher-Boccanegra geworden ist".


The gramophone

2021 October

By

By

Hugo Shirley

2021 October

"Editor's choice: Covid restrictions are simply subsumed into a compelling version of Verdi's dark, brooding masterpiece. Homoki ostensibly updates the action to 1895 (for the Prologue) and 1920 (for the opera) ... Physical contact is impossible - practical restrictions are, in this production, movingly transmuted into psychological inability. Gerhaher ... presents Boccanegra as a nervous, selfquestioning Doge ... Vocally, it's a brilliantly managed performance ... There are some fine performances around him, too ... Fabio Luisi shapes the score lovingly and intelligently, capturing its dark colours beautifully ... This is a distinguished release. Highly recommended".


The gramophone

2012 May

By

By

David Patrick Stearns

2012 May

"La Scala production, which is earnestly poetic but has little sense of unity from one scene to the next ... The video direction is fancy bordering on unsympathetic ... Barenboim's status as a Verdian outsider - and the fresh insights that come with that - is a genuine drawing card".


The gramophone

2010 February

By

By

Mike Ashman

2010 February

"Vurdering: E - Editor's choice" - "It may be best viewed as a tribute to a singer's achievement; a focus that should be shared here with the Royal Opera's music director and his orchestra and chorus, the epitome of style and polish in this repertoire".