Da Elsa Gress i 1977 udgav Salamander, måtte alle indrømme, at hun også som romanforfatter var stor. Ellers slår hun det endnu en gang fast med denne mærkelige roman. Hovedpersonerne ermaleren Hugh og hans kone, forfatteren Judith. Hugh er i gang med forstudier til et stort maleri, hvor han vil portrættere de venner inden for kunst og videnskab, der har haft betydning for demgennem årene. Bogen følger nu de kendte personer i Danmark, Europa og USA gennem en periode på godt 30 år. Gress skriver som alle andre digtere ud fra sit erfaringsgrundlag, og det er større end deflestes. Romanen kan læses som en nøgleroman, men det vil indsnævre dens perspektiv og dybde. Den er en kærlighedserklæring til en åndshistorisk epoke, som måske nu er ved at forsvinde, skrevet iet elegisk tonesprog. Det kræver givetvis store personlige omkostninger at skrive sådan, som hun gør. Men resultatet er også derefter: en stor og mærkelig roman om kærlighed, kunst og død, somingen anden kunne have skrevet.