Books / fiction for children

Sinus & Fimre


Description


Inde i øret hos drengen Bastian bor to små grønne fyre Sinus og Fimre i et hus af ørevoks. De elsker ro og fred og leger med hammeren, stigbøjlen og i sneglen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2009

By

By

Inger Søndergaard

d. 9. Sep. 2009

En lille sjov og belærende billedbog om at passe på sin hørelse for alle børn i alderen 5-10 år. Hørehæmmede og IC-opererede og andre med øreproblemer vil være særligt opmærksom på bogen.

Sinus og Fimre er to små fantasivæsner, der ligner små rummænd og bor i drengen Sebastians øre. Selv om historien har mange paralleller til Karius og Baktus er Sinus og Fimre også deres modsætning. De er to små fredelige legesyge væsner, der bor i øret i et hus af ørevoks. I øret leger og udforsker de omgivelserne. Her igennem lærer man om øret, og hvordan man passer på hørelsen. Som forfatter og illustrator kender vi Keld Petersen fra flere børnebøger, hvoraf flere henvender sig til hørehæmmede børn Kan du gætte det? : gåder for døve og hørehæmmede, 2006 eller letlæsningsbøger som fx Tom vinder VM, 2008, og han har illustreret flere eventyr i tegnsprogsudgaver. Hans tegnestil er tydelige, enkle, fantasifulde tegninger med et strejf af realismen og i klare farver.

For samme målgruppe er den fantasifulde historie i: Ulf og dragen Hjalmar, 2005 og den hverdagsrealistiske billedbog Laura, 2009 for yngre børn. Begge har større fokus på hørehæmmede børns problemer end på at passe på sin hørelse. Tænk hvis du var døv, 2001 er en fagbog for lidt ældre børn. Derudover findes der ingen tilsvarende bøger om emnet.

Bogen er et fornøjeligt godt supplement især til børn 6-8 år til ovennævnte titler og fagbøger om øret, når det handler om en snak om at passe på sin hørelse.