Særegen og smuk udgivelse om runa-folkets teori om sjælen og dets forhold til Ecuadors regnskov og dens væsener. Mest for antropologisk/etnografisk-interesserede, men der er også noget at komme efter for den filosoferende læser.
Eduardo Kohn er lektor i antropologi og blev i 2014 tildelt Gregory Batesons Prize for sin første bog "How forests think". Hjertet af denne bog er kapitlet "Sjæleblindhed", der nu foreligger på dansk sammen med en samtale med Kohn, hvori han fortæller om livet i Ecuadors regnskov og det intellektuelle arbejde, der ligger til grund for bogen. Kohn beskriver runa-folkets forhold til regnskoven og dens væsener og kommer derved ind til kernen af dette folks teori om sjælen. Kohn taler om en "økologi af individer", hvor sjæleblindhed er en manglende evne til at se ud over sig selv eller sin egen art og anerkende planters, træers og dyrs sjæle.
En smuk og tankevækkende bog, der giver et unikt indblik i runa-folkets myter og deres forhold til naturen, andre arter og sprog. Den kan læses som en radikal fortolkning af forholdet mellem mennesket og naturen, hvor den traditionelle vestlige tankegang om, at mennesket står over naturen, er i opløsning.
Kan sammenlignes med Donna Haraways posthumane tekst "When species meet" og Agnes Martins Det uforstyrrede sind hvori hun smukt og sensibelt skriver om kunsten/kunstneren og menneskets forhold til naturen.