Bogen henvender sig til en forholdsvis snæver gruppe af læsere, der er religiøst eller spirituelt søgende.
Den fint indbundne bog er delt i tre dele og rummer 150 vers, der alle er på syv linjer med enderim. Sproget er lettilgængeligt og ofte elegant og opfindsomt i sine ordsammensætninger, der viser en god sprogfornemmelse hos von Bülow. I bogens bagsidetekst kalder han versene for "forvandlingspoesi for hjerte og sjæl", der gennemstrømmes af en religiøs eller spirituel baggrund, der dog ikke er kristen, for som det til sidst hedder i bagsideteksten, så henvender jorden og engleriget sig til menneskene med en opfordring til "hjertets samarbejde", og "i hjertet mødes himmel og jord". Det er versene, der ses som frø, som kan slå rod i menneskers hjerter og åbne nye kanaler og impulser.
Jeg kan ikke komme i tanker om andre lignende bøger, men naturbeskrivelserne minder mig om høvding Seattles Jorden er vor mor, ligesom sideopbygningen og skrifttyper ligner Piet Heins grukbøger, bare uden vignetterne.
En snæver udgivelse, der retter sig mod spirituelt og nyreligiøst søgende.