Books / nonfiction

Sjælens kontrakter : hvorfor er jeg her?


Description


Ved hjælp af arketyper, chakraer og astrologiske begreber forsøger forfatteren at forklare, hvordan man kan finde ud af meningen med livet og undgå at blive fanget i følelsesmæssige dramaer, som kan påvirke éns helbred.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Oct. 2002

By

By

Claus Bundgaard

d. 18. Oct. 2002

I en af sine tidligere bøger Sjælens anatomi (1997) kortlagde den clairvoyante diagnostiker og forfatter sjælens habitus og dens betydning for den fysiske ditto. I sin nye bog analyserer hun, hvordan og hvorfor sjælen har fået sin specifikke anatomi. Et (ud af mange) liv er en chance for at realisere sit guddommelige potentiale, og for at lykkes hermed indgår den diskarnerede sjæl så at sige en kontrakt, inden den lader sig inkarnere på det fysiske plan. En kontrakt med sig selv, sine medskabninger og med Gud om, hvad dette livs tema skal være. Aftalens indhold er imidlertid skjult for den genfødte sjæl og anes kun intuitivt, men ved hjælp af nogle særlige psykoterapeutiske værktøjer, kan sjælen bringes på sporet af sin bestemmelse. Som man kan forstå, er det hard core new age, Myss beskæftiger sig med denne gang, og hendes instrument, det arketypiske hjul, er bestemt ikke for nybegyndere. Alligevel lykkes det hende med gennemført argumentation og pædagogik at opretholde den position som autoritet på området, som hendes tidligere bøger har skabt hos rigtig mange læsere.