Books / fiction for children / fantasy

Sjælerytterne - Jorvik kalder


Description


Fantasy. Lisa er vant til at flytte meget rundt, men på øen Jorvik vil hun opleve venskab og sjælebånd, på en måde hun aldrig før har prøvet - og en ondskab hun end ikke kunne forestille sig.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 5. May 2020

By

By

Martin W Hansen

d. 5. May 2020

Lisa på 15 flytter til den smukke ø Jorvik med sin far, der har fået job på en boreplatform. De er vant til at flytte, men denne gang vil meget være anderledes. For dem, der kan lide heste og fantasy. Kan læses fra 10 år og opefter.

Det er første bog fra den svenske forfatter på dansk, og første bind i en serie, som består af hovedtrilogien samt en novellesamling. Historien omhandler pigen Lisa, som har mistet sin mor nogle år forinden, og nu flytter en del omkring med sin far, som ofte skifter job. Det sidste job han har fået er på en boreplatform, og det fører dem til den smukke ø Jorvik. Ingen af dem ved, at øen har en lang, myteomspundet fortid, og at også Lisa har en rolle at spille i den forestående kamp mod en ondskab fra fortiden. Hun kan dog ikke klare den store opgave alene. Hun får både brug for gode venner og at opnå sjælebånd med den fantastiske hest Starshine. Forsiden er illustreret af Marie Beschoner og signalerer mystik, unge piger og heste.

Det er en virkeligt god start på en serie om magiske piger, venskab og heste for de større læsere. Her er masser af drama og spænding, samt en slutning som på en lovende måde lægger op til det næste bind i serien. En serie som fortjener opmærksomhed fra både læsere af fantasy- og hestebøger.

En serie for dem, der kunne lide Sølvhesten og Den hvide væbner.


litteratursiden.dk

d. 19. Jan. 2021

By

By

Annie Christensen

d. 19. Jan. 2021

Universet fra verdens største online hestespil Star Stable udfoldes i bogform, hvor fire Sjælerytteres magiske kræfter vækkes i kampen mod en ondskab fra fortiden. Lisas far har igen fået nyt job, og ...