Books / nonfiction for children / idebøger

Sjov for børn med tråd og garn


Description


Forslag til lette hobbyprojekter for børn med forskellige typer tråd og garn, introduktion til enkle håndarbejdsteknikker.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 9. Sep. 2004

By

By

Inger Søndergaard

d. 9. Sep. 2004

Den velkendte hobbyforfatter har fingeren på pulsen. Gennem mere end 20 tilsvarende bøger har hun til alle årstider klippet i papir, pyntet med perler og malet med vinduesfarver. Nu er strikning igen blevet in, ligesom arbejdet med garn og tråd, som er emnet for denne nye blandede hobbybog. Her er sjove og enkle ideer til små gaver og pynt. Strikkede hjemmesutter, huer og vanter, hæklet taske, hårpynt, knyttede nøglesnore, hæklede perlesnore, broderede kort, vinduespynt og blomster og figurer af aber, bamser, nisser, engle og påskepynt i filt etc. En lidt blandet landhandel, der alt sammen er lavet i hånden og let og velegnet at lave både i institutioner og hjemme. De fleste henvender sig til både voksne og børn fra ca. 9 år, men der er også ideer, der har appel til mindre børn og deres voksne. Der indledes med afsnit for nybegyndere om materialer og skabeloner samt vejledning i syning, broderi, hækling og strikning. Herefter følger modellerne der bliver vist i store farvebilleder og skabeloner i fuld størrelse med enkle og udførlige forklaringer. Resultaterne er moderne og vil tiltale både børn og voksne. Bogen vil ligesom forfatterens andre bøger især blive efterspurgt af voksne, der arbejder med børn i daginstitutioner og skoler.


The libraries' assessment

d. 25. Feb. 2009

By

By

Kirsten Thorning Thagaard

d. 25. Feb. 2009

Børn fra ca. 9 år, der kan lide at være kreative og bruge deres hænder til at lave håndarbejde, vil kunne blive inspireret af denne bog. Bogen kan anvendes derhjemme, i skolernes håndarbejdsundervisning og i institutioner.

Bogen begynder med en præsentation af materialer og grundlæggende teknikker. Derefter præsenteres hver model særdeles indbydende med farvefotos, materialeliste og skabeloner i naturlig størrelse. Modeller og arbejdsanvisninger er enkle og vil kunne udføres af målgruppen, gerne med en voksen ved siden af. Materialer og redskaber er gængse og kan evt. let anskaffes. Bogen virker gennemarbejdet og er særdeles inspirerende, og modellerne lige til at gå til. Her er strikkede hjemmesko, huer og vanter, hæklet taske, hårpynt, knyttede nøglesnore, hæklede perlesnore, broderede kort, vinduespynt og blomster og figurer af aber, bamser, nisser, engle og påskepynt. Modellerne er søde og kreative og vil falde i målgruppens smag. Forfatteren, som har udgivet mange hobbybøger, genudsender bogen på eget forlag.

Denne udgave er identisk med den tidligere bortset fra en opdatering af forhandlerlisten.

Genudsendelse af en populær og inspirerende håndarbejdsbog for børn. Den beskriver grundlæggende teknikker med enkle og udførlige forklaringer og giver anvisninger på mange nemme og sjove modeller, som børn fra ca. 9 år kan knytte, brodere, strikke, hækle og sy i hånden.