Books / nonfiction for children

Sjov med katapultfly af træ og karton


Description


Byggevejledninger og skabeloner til katapult- og kastemodeller som Dragen, ZXZ Lynet, Guldsmeden, Himmelsejleren og X-Wing Fighter samt anvisninger på fly med elastikmotor og mini-tændstikfly, alle fremstillet af karton og balsatræ.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 22. Apr. 1998

By

By

Lisbeth Thue (skole)

d. 22. Apr. 1998

Søren Brøndsted har kreeret den 3. bog om fly. Denne er en videreudvikling af bogen Sjov med modelfly af træ og karton, der udkom for et par måneder siden. Bøgerne ligner hinanden i såvel opbygning som layout. Indledende beskriver forf. materialevalg, værktøj og flyveteknikker, herunder hvordan en katapult laves, og om afbalancering af flyene. Herefter får man opskrifter og skabeloner til 17 forskellige fly. De fleste modeller er katapultfly, men enkelte kan bruges som kastefly. Dette vises ved et symbol. Der er fly med elastikmotor, og bagerst er et opslag med tændstikfly. Teksten kan læses af elever i 6. kl. og denne aldersgruppe vil kunne lave flyene. Tekst og tegninger understøtter hinanden. Teksten er sat i spalter i en instruktiv, nummereret vejledning, og tegningerne er farverige og virker motiverende for at komme igang. Bogens primære anvendelsesmuligheder vil være fritidsudlån, men skolens sløjdlærere kan have den stående til inspiration i sløjdlokalet. Foruden førnævnte titel udgav forf. i 1997 bogen Sjov med papirflyvere.


The libraries' assessment

d. 22. Apr. 1998

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 22. Apr. 1998

15 modeller til bygning af katapultfly samt 1 med elastikmotor og 1 model af et mini-tændstikfly. Katapultfly vil sige at flyet, bygget i balsatræ og karton, afsendes med elastik monteret på pind. Modellerne er forholdsvis enkle at lave, så børn fra 10 år vil med voksenhjælp givet finde det spændende at arbejde med, og børn fra 12 år vil selv kunne arbejde med modellerne. Bogen egner sig såvel til brug i hjemmet som i fritidsklubben. Skabelonerne i bogen, farvestrålende og flotte, kan kopieres på farvekopimaskine eller tjene som inspiration til egen dekoration. Bogen indledes kort med råd om materialer, værktøj og flyveteknik. Bogens layout er enkelt og overskueligt. Teksten er punkt opstillet og den er funktionel og enkel. Bogen ligner i opbygning og sværhedsgrad forfatterens forrige bog: Sjov med modelfly af træ og karton (98/14).