Books / nonfiction / mønstre

Sjov med stof : sy, klip, tryk og lim med retro- og vintagestof


Description


15 projekter til boligen, som laves af retro- og vintagestof. Med anvisninger i at fremstille egne tekstiler og sy projekter såsom betræk til taburetter, lampeskærme, vægordner, patchworktæpper m.v.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2015

By

By

Anne Grete Jacobsen

d. 27. Aug. 2015

Bog med 15 ideer til retroprojekter med stoffer i mange klare farver og med livlige mønstre. For dem, der holder af at sy ting til boligen og som er optaget af stilen og designet fra 50'erne.

Jane Foster en engelsk tekstilkunstner, som altid har været tiltrukket af skandinavisk design og 50'ernes geometriske former og de livlige farver. Her i bogen præsenterer hun 15 projekter til boligen, som man kan lave af stof. Nogle af projekterne er hurtige at lave, fx hvordan man beklæder en beholder med stof, eller hvordan man syr en lavendelpose, mens andre tager mere tid, som en vægordner eller et patchworktæppe. Man kan bruge originalt vintagestof, men det kan være svært at finde i dag. Derfor fortæller hun hvordan man selv kan lave sine egne tekstiler, hvis man ikke ønsker at købe nyt. Her er forklaring på, hvordan man laver rammetryk på stof med afdækningstape og papirstencils. Der er også den mulighed, at få trykt sine egne mønstre digitalt.

Retrostilen skinner tydeligt igennem i bogens projekter, og bogen er fyldt med idéer, som er til at plukke i eller lade sig inspirere af. Ved nogle af projekterne kom jeg til at tænke på min barndoms kartoffel- og linoliumstryk, men nu med brug af moderne teknikker. En anderledes og fornyende bog til dem, der syr ting til boligen. Forfatteren har egen hjemmeside og blog, hvis man ønsker mere inspiration.

Der findes et par strikke- og sybøger i retrostil, men ingen tilsvarende med ting til boligen.