Books / nonfiction for children

Sjove fakta for 3-årige


Description


Billedbog. Solveig og Viktor ved en masse sjove ting som de gerne vil fortælle om.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Apr. 2013

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 18. Apr. 2013

Bøgerne med titelbegyndelsen "Sjove fakta", for 2-årige, 3-, 4- og 5-årige er en helt ny serie med alverdens korte fakta for børn på hhv. 2, 3, 4 og 5 år. Bøgerne henvender sig til børn, som er nysgerrige på verden omkring sig, men bøgerne kræver en voksen formidler, som kan supplere de korte fakta med forklaringer.

Bøgerne er oversat fra norsk. Det er indbydende, kvadratiske bøger med vidt forskellige fakta, primært inden for det naturvidenskabelige område. Hver faktaoplysning fylder et opslag med kort tekst på den ene side og et eller flere fotos på den anden side. Figurerne Solveig og Viktor præsenterer de mange finurlige fakta, som ikke ledsages af forklaringer. Det er derfor op til den voksne oplæser at uddybe, hvis barnet spørger til fx "Lige meget hvor højt du hopper, kommer du altid ned igen". Mange af opslagene omhandler menneskekroppen, dyr eller natur. I bogen for de 2-årige er en ærgerlig stavefejl i den første sætning. Ikke alle fakta er helt fyldestgørende, fx "Mennesker kan ikke flyve. Men det kan fugle, sommerfugle og myg", men det er som bekendt ikke alle fugle, der kan flyve.

Antje Damms billedbog Spørg mig!, 2012, indeholder 118 illustrationer, hver ledsaget af et kort spørgsmål, som på tilsvarende enkle måde lægger op til en snak mellem barnet og den voksne.

Det vil i sagens natur blive ret sporadisk, med så få fakta inden for alverdens emner, men faktaoplysningerne skønnes at interessere målgrupperne for hver af de 4 bøger og kan lægge op til en god snak.