Books / nonfiction for children / strikkeopskrifter

Sjove sjaler til små & store


Description


Strikke- og hækleopskrifter på sjaler til både børn og voksne, såvel nemme som mere avancerede designs. Desuden afsnit med opskrifter på hæklede blomster.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 21. June 2005

By

By

Jette Landberg

d. 21. June 2005

Det er en dejlig bog med 20 smukke og varierede opskrifter på sjaler og tørklæder til børn og voksne. Opskrifterne spænder lige fra lette retstrikkede tørklæder til avancerede sjaler med fjerpynt. Her er både strikkede og hæklede modeller i mohair, silke, uld og glimmergarn. Vi får alt fra klassiske modeller som fx et helt enkelt retstrikket sjal til det mere vilde med tungekanter, pailletter og muslingeskaller. Modellerne kan strikkes og hækles lige efter opskrifterne; men man kan også bruge dem som inspiration og selv ændre farver og pynt og kombinere det på andre måder. Forfatterens naturglæde og fantasi lyser ud af mange af modellerne, smukkest i et æblegrønt, fnuglet mohairsjal med et drys af lyserøde hæklede blomster. Der er 20 opskrifter i alt, de fleste strikkede, men også flere hæklede sjaler eller blandede opskrifter. Efter de 20 opskrifter er der et afsnit med anvisninger på hæklede blomster og fjerpynt som man kan pynte sjalerne med. Selvom der er lette opskrifter, kræver de alle at man har været i gang med hæklenål og strikkepinde før. Sidste år udkom Skønne sjaler af Lena Blidell. De to bøger supplerer fint hinanden, og der er stor efterspørgsel på emnet.