Der er kommet et nyt album med Elverfolket, hvor selve tegneseriedelen kun fylder 24 sider. Hvilken af disse nyheder, der er den gode, og hvilken den dårlige må afhænge af øjnene, der ser. De 11-12 års piger, som med længsel imødeser hvert nyt udspil fra ægteparret Pini, vil uden tvivl ærgre sig over, at historien denne gang ikke er længere, end tilfældet er. Hvorimod undertegnede åndede lettet op efter de 24 siders halvpsykedeliske tegneseriefortælling. Elverfolkets univers er fortsat en besynderlig blanding af Barbie og Tolkien, hvor kvieøjede pinup'er færdes side om side med vortebefængte trolde. Men i det nye album lægges der desuden op til en konfrontation mellem elververdenen og en verden befolket af vikingelignende mennesker, som tiltrækkes af skårene fra det splintrede krystalpalads. Fortsættelse følger i næste bind. Forlaget er begyndt at forsyne hvert nyt album med et resumé af de forudgående begivenheder, og det er en aldeles glimrende håndsrækning til forbrugerne. Desværre må man konstatere, at resuméet umiddelbart får indholdet til at lyde langt mere spændende, end den valgte præsentationsform kan leve op til - i hvert fald for dette albums vedkommende. Hvilket næppe vil forhindre de halvstore piger i at juble af fryd ved gensynet med Rayek, Vindpust og alle de andre.