Lær hvordan du laver din egen skulptur med skulpturlim med denne trin-for-trin vejledning. For alle, der har lyst til at prøve kræfter med skulpturarbejde.
I denne bog får du vejledning til, hvordan du laver indendørs- eller udendørsskulpturer med skulpturlim og gipsgaze, granulat eller fiberbeton. Bogen viser med mange trin-for-trin billeder, hvordan en skulptur bygges op, og hvilket materiale der skal bruges. En grundskulptur kan bl.a. laves af aluminiumstråd/ledning, malertape, stanniol, gammelt bomuldsstof (fx en t-shirt) og skulpturlim. Bogen består af tre kapitler der hhv. handler om hvordan man laver en grundskulptur, hvordan man laver engle af gips, træ mv. og sidst hvordan man laver skulpturer, der kan stå i haven. Bagerst i bogen findes en oversigt til køb af materialer. Forfatteren er uddannet pædagog og autodidakt kunstner og har tidligere udgivet Skab din egen skulptur.
En meget pædagogisk og tydelig anvisning på, hvordan man laver skulpturer. Der er mange gode billeder, som fint viser detaljer og arbejdsgange. Bogen henvender sig til både store børn og voksne.
Andre bøger om skulpturarbejde er Skulpturer i metaltrådSkrot art, der viser hvordan man laver skulpturer af metaltråd til både indendørs og udendørs brug og Skrot art, der viser hvordan man kan lave kunst og skulpturer af genbrugsmaterialer og loppefundAndre bøger om skulpturarbejde er Skulpturer i metaltråd, der viser hvordan man laver skulpturer af metaltråd til både indendørs og udendørs brug og , der viser hvordan man kan lave kunst og skulpturer af genbrugsmaterialer og loppefund.