Books / fiction / roman

Skab dit eget held : hvorfor nøjes med tilfældigheder når heldet kan vare evigt?


Description


På en rejse i Den Forheksede Skov eftersøger to tapre riddere Lykkens Kløver, der bringer ejeren ubegrænset, evig lykke. Men hvorfor oplever ridderne, at en betingelse giver forskellige værdier ???

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. June 2004

By

By

Carsten Nørby Sørensen

d. 29. June 2004

To erfarne managementfolk fra Barcelona står bag denne anderledes, og vellykkede blanding af fabel og lignelse om at skabe og opsøge heldet for succes i såvel erhvervsliv som dagligdag. Bogen, der nu udkommer i ca. 50 lande og på 16 sprog, blev skrevet på 8 timer, mens forarbejdet med de 10 bagvedliggende bud om "det virkelige held" var 3 år undervejs. Som i et klassisk eventyr drager 2 riddere ud som repræsentanter for 2 forskellige måder at tackle livet og håndtere heldet på. Deres udfordring fra selveste Merlin er at finde en "lykkens firkløver" som giver ubegrænset held i kamp, kærlighed, forretninger og pengesager. Men det er netop ikke som sagt så gjort, den sorte ridder ender i mismod og opgivelse, mens den hvide ridder som historiens moralske vinder fortsætter ufortrødent, og skaber således ubevidst gunstige betingelser for "det virkelige held". Heldets bud lyder: Skab heldet selv, vær målrettet, tænk ikke alene på egen vinding, lær af fejltagelser, hav sans for detaljer, ingen bekymring om det tilfældige held eller tro på fx lotteriets magi, vær udholdende, tålmodig og hav blik for livets mangfoldige muligheder. Velskrevet og velgørende fabel, menneskelig klog, dejligt læsestof og inspiration for alle aldre.



Information and editions