Books / nonfiction / billedværker


Description


Kogebog med opskrifter indsamlet hos indfødte skagboere, tilflyttere og sommergæster, der fortæller om deres tilknytning til Skagen og videregiver madopskrifter, der ofte er inspireret af det omgivende hav og den nordjyske natur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2011

By

By

Conni Boll Christensen

d. 9. Feb. 2011

Kalejdoskopisk livsstilsbog om Skagen med fokus på madopskrifter; emner som kultur, forretningsliv og kulturhistorie berøres også. Vil tiltale alle med et forhold til Skagen.

Fotograf Hans Henrik Tholstrup og kunstmaler/filmscenograf Viggo Drachmann Bentzon har tidligere udgivet Tisvilde retter og udgiver nu en tilsvarende bog om Skagen. Flere titler er under planlæggelse. I nærværende bog møder vi både indfødte skagboere, tilflyttere og sommergæster, der fortæller om deres tilknytning til Skagen og videregiver madopskrifter, der ofte er inspireret af det omgivende hav, den nordjyske natur og slagter Munchs fortrinlige varer. Det er eventmager Anne Madirazza, der har fundet frem til de medvirkende i bogen. Både professionelle og amatørkokke, der laver alt fra medaljer, udhulet formfranskbrød med rejesalat til skindristet torskeryg med sommerløg, sauterede østershatte og muslingesauce. Langt de fleste opskrifter er sommerlige og lette at lave og krydret med lækre fotos af maden, de medvirkende, naturen, husene og meget andet skønt fra Skagen. Afsluttes med et index over opskrifterne.

Der er udgivet flere bøger om mad i Skagen. Både restaurationsmad fra fx Ruths Hotel, Brøndums Hotel og Skagens Fiskerestaurant, mere almindelig mad i fx Sommermad i Skagen og skagenmalernes måltider til hverdag og fest.

Dejlig bog med opskrifter og lækre fotos af mad og mennesker i Skagen. Anskaffelsen afhængig af hvor meget flødeskum, der er plads til på bogkontoen.