Books / fiction / digte

Skjulesteder : digte


Description


Digte, hvori drøm og virkelighed indgår og interagerer i en ny dimension, der ikke har faste holdepunkter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2012

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 4. Sep. 2012

Ganske interessante digte, der vil tiltale de af bibliotekets læsere, der gerne følger med i ny, dansk lyrik.

Inde i den noget anonyme bog, der desværre ikke har nogen oplysende bagsidetekst om hverken forfatter eller indhold, gemmer sig en stor drømmeagtig verden, hvor "det egentlige sker uden for rammen / et sted der forlænger de skygger / som træerne kaster". Drøm og virkelighed indgår og interagerer i en ny dimension, der ikke har faste holdepunkter, og den stemning fastholder Steen Andersen overbevisende i digtsamlingens 39 digte. Der er et spændende spil mellem drøm og virkelighed, som er fuld af paradokser: "når jeg rejser langt væk / kommer jeg nærmere udgangspunktet". Den åbne og interesserede læser vil med Steen Andersens digte blive udfordret af en stemningsfuld rejse mellem drøm og virkelighed. Steen Andersen, der underviser på Køge Gymnasium, har en række digtsamlinger og et par romaner bag sig.

Temaet drøm og virkelighedsopfattelse udfordrer fx også Janus Kodal i Sabotage eller Viggo Madsen i Virkeligheden kommer til byen.

For den trænede lyriklæser er Steen Andersen et spændende bekendtskab.