Books / fiction / roman

Skøge nr. 7


Description


Johan vil have en lydig og sexet kone, så han sender Monika til opdragelse hos herskerinden Connie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Aug. 2009

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. Aug. 2009

Erotisk læsning særligt for dem, som interesserer sig for, eller som måske føler sig bare lidt pirret af, det sadomasochistiske univers.

Erik Bent Svendlund (f. 1931) er bl.a. skuespiller og journalist. Han har skrevet en lang række skuespil og senest erindringsbogen Blir jeg da aldrig voksen : en glad gadedrengs historie. I sin nye roman inviterer han indenfor i et erotisk univers, hvor dominans og underkastelse er nøgleord. Et citat fra bogen lyder fx "En ydmyg og lydig kvinde sidder ikke på sin kjole, og hun går ikke med trusser. Hun skal altid være tilgængelig. Det må du lære." Sådan lyder de formanende ord fra den herskerinde bogens kvindelige hovedperson bliver introduceret for af sin mand. Han ønsker en anderledes lydig hustru, og får måske meget mere, og i hvert fald noget andet, end han måske regner med. Hustruen indrulleres i et heftigt sadomasochistisk erotisk univers, og ender som skøge nr. 7 i et slavehold, hvor fx en sulky bruges alternativt. Erotisk ret velskrevet fortælling med saftig direkte grænseoverskridende erotik. Absolut niveauet over kiosklitteraturens pornografi, men ikke helt på niveau med klassikere fra fx Réage eller de Sade.

Udover klassikere som Oś historie af Pauline Réage eller Justine af de Sade, skriver fx også Maria Marcus om sadomasochisme.

Absolut læseværdig erotisk fortælling. Nogle føler sig pirret og inspireret, andre måske nærmere en afsky. Hvem der ender med at læse bogen må så tiden og lysterne vise.