Books / fiction for children / roman

Skønheden og udyret


Description


Eventyret om Bella, der bliver holdt fanget af et uhyre på hans forheksede slot. Her genfortalt i en letlæsningsudgave for 8-9-årige.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2020

By

By

Janne Møller Nielsen

d. 23. Sep. 2020

Eventyret om Bella, der bliver holdt fanget af et uhyre på hans forheksede slot. Her genfortalt i en letlæsningsudgave for 8-9-årige.

Mange børn vil genkende handlingen i det gamle, franske folkeeventyr fra Disney-tegnefilmen "Skønheden og udyret" fra 1991. Eventyret handler om Bella, hvis far drager til byen og lover at tage gaver med hjem til sine tre døtre. De to ældste søstre ønsker sig ædelsten og kjoler, mens Bella blot beder om, at faren kommer sikkert hjem. På hjemvejen overraskes faren af et uvejr. Han søger ly på et forhekset slot, der er beboet af et udyr. Da faren næste dag plukker en smuk rose fra slottets have til Bella, kræver udyret at få et familiemedlem som erstatning for rosen. Det bliver Bella, som kommer til at bo hos det grimme uhyre. Nok er uhyret grimt i sit ydre, men Bella betages alligevel så meget af hans indre, at hun kommer til at savne ham, da hun er på besøg hos sin familie. Udgives med lix 12 i serien "Flachs første læsning".

Fin bearbejdning af det gamle eventyr. Handlingen er forenklet og tilpasset letlæsningsformatet med respekt for hovedhandlingen og intentionen i den oprindelige udgave. Illustrationerne giver liv og støtte til teksten, og kombinationen af tekst og talebobler fungerer godt.

"Skønheden og udyret" kan nydes både som bog, lydbog og film. Som letlæsningsbog er der Skønheden og Udyret med Disney-illustrationer. Bogen her er dog mere sammenhængende og velfortalt.