Ugyen planlægger at rejse til Australien for at blive sanger, men inden da sendes han til den mest afsidesliggende skole i Bhutan for at undervise. Rejsen og mødet med landsbyen sætter dybe spor i hans syn på Bhutan og sangens egenskaber. En film for alle, som søger rolige, smukke og meningsfulde fortællinger.
Ugyen har opnået stjernestatus på den lokale bar, hvor han synger og spiller. Dagsjobbet som lærer svarer slet ikke til hans visioner for fremtiden, og han planlægger at rejse til Australien for at skabe sig en karriere som kunstner i et moderne land. Inden han får sit visum, bliver han sendt til landsbyen Lunana, som befinder sig otte dages fodrejse fra en lille landsby nord for hovedstaden. Mødet med egnens syngende yakoksedrivere giver Ugyen et nyt perspektiv på sin rolle i verden.
En pragtfuld film. Bjerglandskabet indrammer fortællingen om en ung mands søgen efter et formål med livet på en formfuldendt poetisk, dramatisk og universel måde, og filmen er relevant for publikum i alle aldre og med alle slags livsudfordringer. Anbefales varmt.
Dokumentaren Honeyland om fattige biavlere i Makedonien rummer samme kobling mellem utrolige landskaber, det rurale liv og kontrasten til den moderne verden. Se også Le quattro volte om en gammel italiensk hyrde og hans gedeflok i bjergeneHonninglandLe quattro volteDokumentaren Honeyland om fattige biavlere i Makedonien rummer samme kobling mellem utrolige landskaber, det rurale liv og kontrasten til den moderne verden. Se også om en gammel italiensk hyrde og hans gedeflok i bjergene.