Skrænten

Den norske debutant fik med god grund en del priser for denne uafrystelige roman om sindets sorteste kroge. Fortælleren sidder på en psykiatrisk klinik og prøver at nedskrive sit liv for at få styr på, hvorfor han er endt her. Han er vokset op i en kærlighedsløs familie, hvor den stærkt alkoholiserede far egentlig holder af ham - i hvert fald mere end af storebroderen, der studerer og har fine fornemmelser, og den fede mor, der når hun endelig interesserer sig for sønnen er pinlig. Han bliver mobbet i den grad i skolen og reagerer katastrofalt overfor endnu svagere elever og ekstremt voldeligt overfor nogle af plageånderne. Sproget er uhyggeligt troværdigt og dokumenterer med sine spring og lange associationskæder en skæbne, der virker determineret til at gå totalt til grunde. Formen gør, at man kun stykvis erkender katastrofens omfang og holdes i en spændingsfyldt uvished om, hvad der er virkelighed og hvad der er selvbedrag. En isnende flot læseoplevelse for læsere til psykologiske dramaer.

Read the full assessment