Books / fiction for children / roman

Skriget fra skovene


Description


På Øst-timor bliver de store skove fældet og den oprindelige befolkning fordrevet. Muyus stamme bliver udslettet. Det lykkes Muyu og hans veninde Lyana at flygte. Med på flugten er deres ven Greenboots.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 29. June 2000

By

By

Birger Hoff (skole)

d. 29. June 2000

Den amerikanske forfatter James Watson har efterhånden fået en pæn lille samling ungdomsbøger udgivet på det danske marked. Forfatterskabet har været stærkt præget af holdning til globale problemer og stillingtagen til politiske brændpunkter rundt om i verdenen. Således også i denne nye bog, hvor det drejer sig om den indonesiske besættelse af Østtimor og dens undertrykkelse og udnyttelse af befolkningen, her med udgangspunkt i udbytning og ødelæggelse af store skovdistrikter, og de følger det påfører den oprindelige befolkning. Det er en meget spændende historie, godt fortalt (og flot oversat af Anders Johansen) med et fascinerende persongalleri som vil leve længe hos læseren. Med forfatteren som den alvidende og indsigtsfulde fortæller bringes man ind under huden på personernes såre menneskelige tvivlen på godt og ondt, men også på afstumpethed og udspekulering. Spring i tid og sted, især i starten, kan gøre bogen vanskelig, og en lidt farceagtig scene mod slutningen burde være strammet op, men det er bagateller mod den læseoplevelse som venter den modne læser fra omkring 14 år med lyst til en spændende og brændende aktuel politisk roman. Ligesom lærere med mod på global samfundsdebat i 9.-10. klasse kan få et fortrinligt materiale i hånden.


The libraries' assessment

d. 29. June 2000

By

By

Britta Liboriussen

d. 29. June 2000

Roman for unge fra ca. 14 år. Dybt inde i Østtimors skove bor den unge høvdingesøn Muyu og hans smukke veninde Lyana. Stammen lever et fredeligt liv i pagt med naturen, men tømmerselskaberne rykker frem, og en dag forlanger de, at stammen flytter. Maskiner skal i gang med at fælde skoven, og de indfødte må bare forlade området. Det kommer til et opgør. Muyus stamme bliver udslettet, men det lykkes Muyu og Lyana at flygte. Flugten bliver fuld af dramatik. Deres mål er at tage kampen op mod de ansvarlige for den tragedie, der sker på Østtimor med den hensynsløse ødelæggelse af skovene og den brutale undertrykkelse af den oprindelige befolkning. Med på flugten er deres ven Greenboots, en hvid mand, der med sine skriverier har henledt verdens opmærksomhed på begivenhederne i Østtimor. Derfor er der sat en stor dusør på hans hoved. Bogen er fuld af dramatiske begivenheder. Emnet er aktuelt og interessant. Alligevel er det, som om historien ikke rigtigt fænger. Personskildringen er for svag og for sort/hvid til, at læseren for alvor bliver engageret i den dramatiske og rimeligt velskrevne historie. En aktuel ungdomsbog med en dramatisk handling fra et område, der sjældent har mediernes bevågenhed. Bag i bogen en udmærket efterskrift om forholdene på Østtimor.


Aktuelt

d. 20. July 2000

By

By

Steffen Larsen

d. 20. July 2000



Information and editions