Books / nonfiction

Skriv professionelt


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 21. Oct. 2009

By

By

Conni Boll Christensen

d. 21. Oct. 2009

Skriv professionelt handler om sprogtekniske regler for, hvordan du får en moderne og kompetent tone i virksomhedens tekster. Bogen henvender sig til lånere, der i professionel sammenhæng skriver forretningsbreve, pjecer, vejledninger, nyhedsbreve og tekster til virksomhedens hjemmeside.

Velskrevet, lettilgængelig og meget kortfattet indføring i, hvordan kommunikationsmedarbejderen skriver aktivt, naturligt, venligt og modtagerrettet. Kirsten Rask anbefaler bl.a. at bruge personord (hvem gør hvad), bruge verber i aktiv form, undgå "inge" og "else", udskifte fortidsøgler til nudansk, og her er der hjælp at hente på en side med gode alternativer til ord som endvidere, ovennævnte, heri, såfremt og nærværende, et ord som DBC's lektørkorps ofte bruger. Denne bog, som er i A4 format, har gode eksempler på før- og eftertekster, en overskuelig indholdsfortegnelse og litteraturliste plus en sammenfatning med syv gode håndfaste regler for et godt skriftsprog.

Forfatteren har udgivet en del andre bøger om det danske sprog, bl.a. i 1992 Brevbogen, som også handler om professionel skriftlig kommunikation. Af nyere titler vil jeg fremhæve Bedre breve - bedre e-mails, som er en mere omfattende indføring i at skrive gode forretningsbreve.

Bogen, som er en hurtig indføring i de vigtigste regler for et godt skriftsprog, kan anvendes af alle, der i professionelle sammenhænge gerne vil skrive til modtageren i en venlig tone og undgå uforståelige og selvhøjtidelige fagudtryk.


The libraries' assessment

d. 10. Apr. 2001

By

By

Liselotte Henriksen

d. 10. Apr. 2001

Forfatteren og sprogkonsulenten Kirsten Rask har udgivet en række større og mindre bøger om det moderne danske sprog, hvordan det skrives og anvendes rigtigst. Med dette bind i Kompendie-serien vil hun lære brugeren de "sprogtekniske regler for hvordan man kan opnå den moderne og kompetente tone i professionelle tekster der er med til at tegne billedet af en virksomhed". En virksomhed kan i denne sammenhæng være alt fra en sportsklub til et offentligt kontor. Enkelt og i en klar opstilling med mange eksempler indlæres grundlæggende regler for godt, moderne skriftsprog, hvordan man undgår at gøre en tekst svær, og i stedet attraktiv for læseren og hvordan en tekst bedst kan præsenteres og opbygges. Et særligt afsnit handler om interaktivt sprog til anvendelse på nettet. Som supplement vises en række teksteksempler og man får i en sammenfatning nogle håndfaste regler for skriftsprog. Litteraturliste. Hæftet er et letanvendeligt overskueligt værktøj, som enhver kan gå til. Vil man gå dybere ned i emnet, er der en række større bøger til rådighed, bl.a. Kirsten Rasks egen Brevbogen (93/50), som behandler det samme emne mere udførligt.


Grafiana

2001

By

By

Flemming Steen Nielsen

2001