Books / nonfiction / vejledninger

Skriv så det rammer : bogen til dig, der vil nå et mål med din tekst


Description


Om at skrive målrettede tekster i forskellige sammenhænge, hvad enten det er at sælge et produkt, bestå eksamen eller at få et job. Med opgaver.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Jan. 2013

By

By

Jytte Bræmer

d. 2. Jan. 2013

Til alle der har et ønske om at skrive klare og mundrette tekster, der bliver læst og forstået. Henvender sig dog mest til folk i reklamebranchen.

En lille pamflet i tværformat, layout-mæssigt med et privat præg. Forfatteren har en mangeårig baggrund i reklamebranchen, og kommer rundt om de gængse emner som et bevidst ordvalg, viden om målgruppen, sætningsopbygning, virkningen af passivt sprog, sætningskonstruktionen, fyldord, en markant start på teksten, typografi og opsætning. Teksten er fyldt med små teksteksempler efter "før og efter-princippet", men flere af de eksempler, der henvises til, mangler, og et enkelt sted er teksten ikke omskrevet. Der er huskelister i kort form for at opsummere de vigtigste pointer og huskeregler. Bogen leverer ikke stof, der ikke findes i de mange andre titler, der går mere i dybden med det at skrive klare tekster med budskaber, der når ud over rampen.

Skjoldborg: Skriv så de reagerer, 2010 og Åndahl: Skriv og bliv læst, 3. udgave 2012 er begge langt bedre bud på en sproglig værktøjskasse end den aktuelle.

Lille hæfte, der giver ultrakorte råd med henblik på at blive bedre til at skrive klart og målrettet, men som ikke tilføjer nyt til et emne, hvor der findes en del bedre og aktuelle titler i forvejen.