Books / nonfiction / vejledninger

Skrivebogen


Description


Vejledning i udarbejdelse af skønlitterære tekster med råd om, hvordan skriveprocessen gribes an, hvordan fortællingen struktureres m.m.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. July 1998

By

By

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 23. July 1998

I en indbydende og veltilrettelagt ramme med hardcover, humoristiske ill. og afvekslende typografi giver den svenske forfatter i denne bog børn og unge gode råd om, hvordan man skriver bedre historier. Forfatteren tager udgangspunkt i og henviser ofte til egne erfaringer og bruger en del eksempler fra en række workshops, han har afholdt med unge på skoler og på Internettet. Indholdsmæssigt er de enkelte kapitler bygget op over en skabelon, der indledningsvis præsenterer et område, giver praktiske tips, ideer og gode råd og endelig opstiller en række forslag til skriveøvelser. Områderne indbefatter beskrivelser af personer, steder, hændelser, møder, dialog, at finde de rigtige ord og ordbilleder, hvordan læserens interesse fanges, m. m. Der er masser af kreative skrivelege, ordpuslerier og eksempler på fif, der gør historien bedre, som fx.: vis i stedet for at fortælle, indlæg en fare i handlingen, brug tankekort til at få overblik over historien. Altsammen måske nok traditionelt, men sat ind i en funktionel, fornyende og engagerende sammenhæng. Foruden selvstudium vil bogen også kunne bruges i danskuv. i 5. - 8. kl. Sammen med Skriv!: forfatterkursus for unge (94/02), som beklageligvis ikke er med i bogens litteraturliste, forekommer denne bog at være noget af det bedste og mest tilgængelige om emnet.


Aktuelt

d. 18. July 1998

By

By

s.l.

d. 18. July 1998



Information and editions