Skriveterapi er en betegnelse for bevidst brug af en skrivesituation til at klarlægge og bearbejde personlige problemer. Forfatterens udgangspunkt er, at flere og flere mennesker lever aleneog derfor i mangel på daglige samtalepartnere vil kunne have glæde af skrivning som en rent mentalhygiejnisk funktion. Desuden påpeger hun, at man under skrivning kan opnå en større grad afærlighed overfor sig selv end i samtale med en terapeut. Gennem de seneste 6 år har hun selv arbejdet intenst med skriveprocessen og ad den vej fundet frem til, at der til forskellige problemerhører forskellige skrivemetoder. Ud over de kendte former som dagbog, drømmebog, breve og poesi, skitserer hun en række meget målrettede metoder, som skulle være velegnede i situationer med stress,manglende selvtillid, planlægningsproblemer af sin tid o.s.v. På det punkt er Geuther langt mere opfindsom end Hornhaver: Skriv dig fri (1992). Umiddelbart skulle man synes, at skriveterapi erbegrænset af personens egetudsyn, men i megen psykoterapi er opgaven jo netop at få klienten til selv at formulere og derved løse sit problem.