Books / fiction for children

Skrotsamlerskolen


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Bo Knudsen

2007

Hyggelig historie for børn fra ca. 4 år. Drengen Anton vil så gerne samle på noget ligesom naboen, den gamle mand Egon. Egon samler på sodavandsetiketter, fiskestænger, knapper, toiletpapirsruller m.m. Antons uddannelse i Skrotsamlerskolen består i, at de to går en tur og Egon forklarer reglerne. Regel nummer et er, at tingene skal være af samme slags (nummer tre, at man skal hoppe ned i folks skraldespande). Anton vælger dog sin egen personlige måde at være samler på, ved at samle lutter forskellige ting, for til slut at bruge det hele til en tømmerflåde. Flere svenske tegnere kan det at tegne "grimt" og charmerende på en gang. Mati Lepp tegner fx Billy-bøgerne på den måde. Emma Åkerman er ny på billedbogsmarkedet, men hun kan noget af det samme. Personerne, der er tynde med store hoveder, er tegnet i en tynd og naiv streg, der minder om børnetegninger. Ved første øjekast virker bogen ikke specielt fængende, men både tegninger og personer vinder ved nærmere bekendtskab. Emnet og den lidt finurlige historie er bedst til de større billedbogsbørn.



Information and editions