Books / fiction for children / sjove bøger

Skrumpen - den telepatiske brødfrugt


Description


Skrumpen forsøger at få Isabylles oldebarn, Jøs, til at hjælpe sig med at gøre verden mere farvet og stribet. Men Jøs er tilsyneladende mere interesseret i computere, tøser og dans. Hvordan vil det mon gå med Skrumpens projekt?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. Jan. 2014

By

By

Pia Petersen

d. 3. Jan. 2014

Dette er fjerde historie om Skrumpen og den tredje bog i denne serie af nye udgaver. Kan læses uafhængigt af de tre første historier om Skrumpen, da der er et kort referat af handlingen indtil nu i starten af bogen. Nok mest for fans, men ellers for både drenge og piger til selvlæsning fra ca. 10 år og til højtlæsning fra ca. 6 år.

Isabylle er ved at blive gammel og vil snart gerne have lov til at dø. Derfor vælger Skrumpen en ny af Gustavs efterkommere til hjælper. Den udvalgte er Isabylles oldebarn Jøs, der er mere interesseret i computere, dans og piger end i at gøre verden mere farvet og stribet. Han tager Skrumpen med til et dansested, selvom Skrumpen ikke er meget for det, og møder en pige og bliver forelsket i hende. Pigen hedder Vigga og hun er døv og stum, men hun kan telepatere til Jøs, så han kan forstå hvad hun mener. Hun vil have at han laver noget, så alle de, der sulter, får noget at spise. Han ender med både at lave en brødfrugt, der kan brødføde de sultende mennesker og en computer der kan fungere som stemme for Vigga. Samtidig tager Gustav et opgør med det mystiske Planetøje, men får stadig lyn i hovedet.

1. udgave udkom i 1990 og kom i et 2. oplag i 1993. Dengang var tegningerne i sort-hvid og ikke i farver som i denne nye udgave. Udseende, form og skrifttype følger de andre bøger i den nye serie.

Ny udgave af Skrumpen og den telepatiske brødfrugt. Illustrationerne er i farver, hvilket ikke er set før. Bør købes, hvis 2. bog i serien er købt.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 18. Dec. 2018

Her er 4. bog om Skrumpen fra det ydre rum, dette forunderlige og herlige væsen, som ved en fejltagelse er landet på Jorden for 649 år siden. Der er stadigvæk ikke orden i sagerne, hele verdener endnu engang blevet farvet, stribet og god, og nu er den helt gal, da sidste skud på stammen (Gustav, Herold, Isabylle), Jøs interesserer sig mere for dans og piger end for Skrumpensvelbefindende. Det kommer der megen sjov ud af, nu da verden er ved at blive stribet og digital. Opbygningen er den kendte: fiktion kombineret med tegneserieformen. De to former kører sammen til ennaturlig enhed, - til en sjov og dejlig oplevelse. Kærligheden sejrer til sidst, og en genial opfindelse begynder at sikre mad til alle. Bogen kan læses selvstændigt (har et kort indbygget resume),men det er en fordel at have mødt alle de gamle kendinge før. Det tager nemlig tid at forandre Jorden, så den er til at holde ud at være på for en Skrump. Midt i al det vanvittige ligger alvoren:sult, krig, forurening,ensretning og tvang. Selvlæsning fra 12 år. Oplæsning (genfortælling), hvis man behersker lydenes mystiske verden og kan lægge ansigtet i de rigtige folder. En god oplevelse.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Gitta Jürgensen

d. 18. Dec. 2018

Med dette 4. bind i serien om Skrumpen er vi nået til år 2594. Denne gang introduceres en ny person, Jøs, Isabylles oldebarn, som skal hjælpe Skrumpen med at lave opfindelser så Jorden bliverrarere at leve på. Jøs er en ung fyr, der er vild med computere, piger og dans. Da han bliver forelsket daler interessen for Skrumpen og hans opfindelser. Det er en tempofyldt, hæsblæsendehistorie, som mikser gys, grin, kærlighed, science-fiction og samfundsproblemer. Det ender med, at Skrumpen og Jøs opfinder et telepatisk brødfrugttræ, der vokser mad ud på i ubegrænsede mængder,så ingen behøver at sulte. Det er en spinkel handling, som er ret flippet. Men Gunnar Wille skaber sit eget originale univers, hvor han udfolder sin sprudlende fantasi og alle sine crazy indfald. Ikraft heraf bliver bogen skæg, underholdende og børneappellerende ligesom de øvrige bøger i serien. Med til Gunnar Willes univers hører også hans særlige illustrationsteknik, hvor detegneserieagtige billeder, fyldt medlydmalende ord smelter sammen med teksten til en helhed. For Gunnar Wille fans fra 9-10 år og oplæsning frå 7-8 år.