Books / fiction for children / roman

Skud i alléen


Description


Brødrene Svend og Jørgen er flygtet til København, hvor de så småt kommer i kontakt med modstandsbevægelsen. Det er ved at gå galt, da deres gamle fjende, stikkeren Bertelsen ser dem i et S-tog.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 18. Dec. 2018

Skud i alleen er en selvstændig fortsættelse af Tomaten er rådden fra 1994, men for at få den fulde oplevelse af bogen er det en fordel at have læst første del. Anden del starter i julen 1943.Den alvidende fortæller giver lige det store historiske overblik før vi via kendte og nye personer møder stikkerdrab, spærretid, generalstrejken, politiets internering og tiden frem til 4. maj1945. Et flot og nøgternt tidsbillede, hvor Svend og Jørgen bliver forfatterens ledefigurer, men midt i fiktionen dukker to historiske personer op, modstandsmændene Citronen og Flammen. G.D. varselv med i det illegale arbejde, men det her er ikke et stykke selvbiografi. Det er en sober og usentimental bog om en tid, hvor mange svigtede (de rådne tomater), men hvor andre var med i forrestelinje. Velegnet som skønlitterært bidrag til historietimerne. Selvlæsning fra 13-14 år. Her er historie, spænding og menneskekundskab uden at bagspejlet snyder.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Walther Knudsen

d. 18. Dec. 2018

I denne fortsættelse af forfatterens første roman for børn Tomaten er rådden følger vi de to brødre Svend og Jørgen fra juleaften 1943 til befrielsen. De kommer i kontakt med frihedsbevægelsenog oplever både, at onklen sendes i koncentrationslejr, og at deres far vender tilbage fra England som kontakt til sabotørerne. Handlingen præsenterer læseren for personer, forhold og begivenhederfra krigens sidste år i en spinkel ramme af fiktion. Som let tilgængelig historieundervisning udfylder bogen fint sit formål, men som litteratur stikker den ikke særlig dybt. Den psykologiskeskildring af personerne er helt på overfladen lige som replikkerne, hvor der tales mere til læseren end til de øvrige personer. Forfatterens detailviden er så stor, at man næsten fryder sig, nårman finder en fejl, men 'bvadr' har mellemskoledrenge næppe sagt i 40'erne. Med de nævnte begrænsninger er det en sympatisk og anvendelig bog til de 12-årige, som stadig måtte interessere sig forDanmark under besættelsen.


BUM

Årg. 13, nr. 4 (1995)

By

By

Svend Engelbrechtsen

Årg. 13, nr. 4 (1995)


Folkeskolen

Årg. 112, nr. 21 (1995)

By

By

Per Birkebæk

Årg. 112, nr. 21 (1995)