Skulle det nu være sjovt?

Dagssons bog er for unge og voksne yndere af sort, kynisk humor.

Det sete afhænger af øjnene, der ser, ligesom vurderingen af humor afhænger af ens smag og humoristiske sans. Når man er barn, synes man, det er sjovt at sige "prut" og "bæ", ikke mindst fordi man håber, at det vil chokere de voksne. Når man bliver voksen, skal der skrappere midler til, men princippet er det samme. Så kan udtalelsen lyde: "Godmorgen, børn, jeg er jeres nye lærer. Jeg hedder Svedende Sperm Sexsexsex". Eller måske: "Nogle gange drømmer jeg, at hajer som denne æder dig levende. Og så vågner jeg af grin." Skulle det nu være sjovt? Tja, måske - hvis man synes, det er sjovt at sige noget slemt bare for at være slem. Dagssons ekstremt minimalistiske illustrationer er med til at levere pointerne i vittighedstegningerne.

Både på omslagets forside og bagside lovpriser Anders Morgenthaler islandske Dagssons vittighedstegninger, og faktisk ligger den bevidst syge humor i vittighederne ret tæt på humoren i Morgenthalers egen Wulffmorgenthaler.

Incest, vold, mord, selvmord, smerte, ydmygelser, fækalier og meget mere møder læseren i Skulle det nu være sjovt? Fx i denne vits: "Nå, jamen dav mor! Jeg lå lige og kneppede min bror..". Eller i denne endnu kortere sag: "Ha ha ha ha! Jeg skider i håndvasken!" Sjovt eller ligegyldigt? Eller måske ligefrem en beskrivelse af den moderne tilværelses fremmedgjorthed, som en islandsk anmelder foreslår. Døm selv.

Read the full assessment