"[Sharp har] over 80 plader på samvittigheden, som spænder fra strygekvartet-musik, fri improvisation, matematisk jazz, rock til blues. Med Terraplane dyrker han den elektrificerende blues blandet godt op med sej, rudimentær rock. Fra storbyen til et smut på landet med en afstikker til Captain Beefhearts ørkenhi. Pladen er dedikeret Hubert Sumlin, blueslegenden fra Chicago, som medvirker på et par numre ... [Sumlin] nåede at få sat sit stempel på denne plade, som oser af musikalitet og ikke mindst solide vokale indsatser af Tracie Morris og Eric Mingus".