Skyatlas

Her er en udsøgt godbid til de mange, der kan lide en på alle måder stor bog. Man skal skærpe opmærksomheden, slå alle de litterære antenner ud og så bare kaste sig ud i denne rutsjebanetur, som Byatt har kaldt bogen.

Romanen udkom på engelsk i 2004, og en filmatisering er angiveligt årsagen til denne oversættelse. Og hvilken oversættelse!! Bogen er opdelt i 11 kapitler, den starter i midten af 1800-tallet på Hawaii, hvor en amerikaner fører dagbog om sine sære oplevelser. Denne dagbog er vel at mærke fortalt i tidens sprog, så bevæger vi os op kronologisk, bl.a. til 1930'ernes musikalske og borgerlige miljø, dernæst Californien i 1970'erne. Så er vi nogenlunde i nutiden sammen med en rapkæftet redaktør, det går så grueligt for. De næste kapitler sender os lukt ud i en fjern fremtid. Vi er omkring en dødsdømt klon og en civilisation i opløsning. Referat er ikke muligt her. Genrerne skifter med kapitlerne, og sproget skifter med dem, der er elementer, der føres videre fra en historie til de næste, så bogen faktisk kan opleves som ét hele. Fordanskningen har være en kraftpræstation, man kan forbløffes undervejs, men det virker! Efter fremtidsfortællingerne vender man samme vej tilbage og ender på Hawaii igen.

Jeg har aldrig stødt på nogen bog, der ligner - bare tilnærmelsesvis.

Det er en bog, der nok opleves bedst i første omgang, hvis man læser i ét stræk. Også for at fornemme dens særegne konstruktion. Ikke analysere for meget. Man kan så genlæse afsnit, måske de "samhørende" kapitler?.

Read the full assessment