Forf. udgav senest Isenglens søn 1995. Her er hendes første højtlæsningsbog. Hovedtemaet er det varme og gensidigt givende og livsbekræftende forhold mellem ca. 5-årige Anne og hendes senile,svagelige oldefar. At ikke alt i handlingen synes lige sandsynligt, er i den forbindelse underordnet. Annes forældre ser intet formål med at besøge oldefar på plejehjemmet; men Anne kan med sitbarnesind finde ind til ham, og passes hos ham, når mor er på kursus. Da Anne begynder skolen, ser hun mindre til ham, men tager sagen i egen hånd, og familien er hos ham, da han dør. Teksten erskrevet i et mundret, frisk dialogfyldt sprog. Uden at udlevere den senile gengives bl.a. hans brudte tankegang, og gennem sproget opleves Annes stædighed og livsglæde. At hun indimellem opfattervisse talemåder bogstaveligt er ganske sjovt, men kan virke lidt påklistret. Især Anne og til dels oldefar er beskrevet levende, de øvrige personer står svagere, fx er forældrene nærmest karikeredetyper. Et plus forbogen er D.K.s herlige ill., der går flot i spænd med teksten, trykt i en behagelig sats. Indtrykket fra forsidens ill. og titel er en livligere oldefar, end bogen kan levere.Men børn fra 5 år vil ikke føle sig snydt. De får en livlig historie, vil synes om Anne og få et positivt forhold til gamle mennesker.