Bogen har intet at gøre med de andre Hellesta romaner bortset fra at den foregår på Hellesta. Vi er i 1950'erne og arvingen Carl - der iøvrigt er arkæologiprofessor og ikke bryder sig omslægtsgården - hjembringer sin nyforlovede Margaretha, en selvstændig og selverhvervende ung dame for at præsentere hende for familien, mor, søster og tante. I løbet af den lille ugestid Margrethatilbringer på Hellesta mærker hun, at nogen stræber hende efter livet, eller i hvert fald efter at gøre hende så skræmt, at hun opgiver Carl og Hellesta. Hun erfarer også, at Carls tidligereforlovede døde på Hellesta i samme situation som hun, ved et mystisk ulykkestilfælde, og efter at have været udsat for de samme »hændelser« som hun. Takket være hendes mod og energi med at kommetil bunds i sagen finder hun ud af, hvem det er, der stræber hende efter livet og er derfor på vagt i det endelige øjeblik. Morderen dør ved en bilulykke, meget retfærdigt, og alt kan igen åndefred på Hellesta - i modernetider. Bogen er underholdende, men står ikke mål - hvis man kan kalde det det i denne forbindelse - med MSs slægtsromaner, og den vil slet ikke tilfredsstillefamilieromanlæsere. Snarere kan den betegnes som en »krimi for ældre damer«, og den er altså på ingen måde del af serien.