Forfatteren er hollænder, årgang 1952, og denne hans første bog på dansk er skrevet på hans egne oplevelser ved at miste et spædbarn. Bogen er en række refleksioner og mindebilleder, der på gribende vis illustrerer den ufattelige sorg og arbejdet med at komme videre og i det hele taget finde ud af, hvilken rolle, man nu har som ikke-forældre: som han skriver er der ord for enker, enkemænd og forældreløse, men ikke for forældre til et dødt barn. Det er knugende læsning, for alle, der har børn, kender frygten for at miste, men det er blændende godt skrevet og undgår al følelsespornografi, men får alligevel formidlet al smerten sammen med den styrke, den udvikler, så bogen paradoksalt nok alligevel virker lys og livsbekræftende.