Da Ida mister sin mand, Asbjørn, er det ikke kun sorg, hun oplever. Hun mærker også en følelse af frihed, som får hende til at gennemgå minderne om ægteskabets skyggesider - og en barndom præget af en stor sorg. Til læsere af eksistentielle og alvorstunge romaner.
Bådebyggeren Asbjørn er en vellidt mand i det lille lokalsamfund ved havet, hvor han og konen Ida slår sig ned og får sønnen Peter. Da han efter et sygdomsforløb dør, giver det anledning for Ida til at se på det lange ægteskabs op- og nedture og de voldsomme ting, hun har fundet sig i - samt på den sorg, der prægede hendes barndom. "Han begyndte at blive væk flere dage ad gangen. Hun begyndte at sætte pris på hans fravær. De havde delt kærligheden op i dele. det meste hældte de over Peter. Resten sad som støv og gamle minder". Naboerne Tone og Torben er nærmeste vidner til Ida og Asbjørn ægteskabelige kriser og den frihed, som Ida skal til at udforske, da Asbjørn er væk.
Romanen er skrevet med stor indlevelse i karakterne, deres psykologi og de nære relationers kompleksitet. Sprogligt er der mange smukke og betagende sætninger, og det er i det hele taget en imponerende præstation af en debutant. En alvorlig roman, der giver masser af stof til eftertanke. Anbefales til læsekredse.
Den alvorstunge tone i romanen og dens tematik kan i stil minde om Lotte Kirkeby Hansen, fx De nærmeste.